Der er én ting vi alle kan blive enige om: At kravle under dynen i nyvasket sengetøj efter en lang og travl dag er en af de bedste følelser i et hektisk liv. Den oplevelse af velvære og komfort, der strømmer gennem kroppen lige inden sengetid, kan være medvirkende til, at du sover bedre og på sigt vil opleve øget livskvalitet.
Det er forskelligt fra sengetøj til sengetøj, hvordan det skal vaskes - og ved hvilken temperatur. Derfor skal du som udgangspunkt følge de vaskeanvisninger, der følger med dit nye sengesæt. Alternativt kan du læse med her og få gode råd til at vaske dit sengetøj korrekt. På den måde sikrer du lang holdbarhed på dine nye produkter, samtidig med at du tager hensyn til miljøet.
Hvor ofte bør jeg vaske sengetøj?
Du har måske oplevet at være i tvivl om, hvorvidt du bør vaske dit sengetøj, inden du tager det i brug første gang. Dette er vores klare anbefaling, da det vil forstærke produktets syninger og vævninger, mens form og farver bibeholdes bedst muligt.
Fordi sengetøj hører hjemme i sengen, hvor omgivelserne er fugtige og lune, anbefaler eksperter, at vi vasker hver 14. dag for at komme bakterier og husstøvmider til livs. Hvis hele familien skifter og vasker sengetøj så ofte som anbefalet, løber det op i meget vand - og ikke mindst meget tid, der bruges på vasketøj. De mange vaske efterlader et uhensigtsmæssigt stort CO2-aftryk både relateret til det høje forbrug af energi og vand.
Hyppigheden afhænger dog af flere faktorer, herunder personlige præferencer og individuelle behov. Hvis du har allergi eller astma, kan det være nødvendigt at vaske sengetøjet hyppigere for at minimere eksponeringen for allergener. Det samme gælder, hvis du har tendens til at svede meget om natten eller har hudproblemer. I disse tilfælde kan det være en god idé at vaske sengetøjet hver uge for at opretholde en ren og sund søvnoverflade.
Sengetøjet fra DAWN er udviklet til at mindske behovet for hyppige vaske. Den innovative behandling vi anvender i alt vores sengetøj, fjerner nemlig lugt, hvorfor sengetøjet bevarer følelsen af friskhed i længere tid. Læs mere om behandlingen her.
På den måde vedligeholdes følelsen af friskt og lækkert sengetøj i længere tid end med almindeligt sengetøj. Mindre vask betyder også mindre slid på tekstilerne, hvorfor sengetøjets levetid forlænges.
Med et lavere energi- og vandforbrug sparret ved færre vaske samtidig med et mindre behov for at købe nyt sengetøj så ofte som ellers, tager du et bevidst valg, der både kommer dig selv og planeten til gode. Læs mere om vores tanker vedrørende ansvarlighed her.
Hvilken temperatur skal jeg vaske sengetøjet ved?
Temperaturen, du vælger at vaske sengetøjet ved, kan have en indvirkning på både rengøringseffektiviteten og holdbarheden af dit sengetøj. Generelt anbefales det at vaske sengetøj ved 40-60 grader for at sikre, at eventuelle bakterier, støvmider og allergener bliver dræbt. Astma- og Allergiforbundet anbefaler, at du vasker dit sengetøj ved 60 grader, fordi det er påvist, at husstøvmider dør ved 55 grader og derover.
Hvis sengetøjet er meget beskidt eller har pletter, kan det være nødvendigt at øge temperaturen til 60 grader. Det er dog vigtigt at tjekke vaskeanvisningerne på dit specifikke sengetøj, da nogle materialer kan kræve særlig pleje og lavere temperaturer.
Sengetøjet er et samlingssted for ubudne gæster
Da vi bruger 7-9 timer hver dag i sengen, er det helt naturligt, at der ophober sig mange bakterier og lugt fra sengeomgivelserne. Kroppen udskiller nemlig både sved og døde hudceller hver eneste nat. Fugt og støv, der spreder sig når vi sover, er husstøvmidernes paradis! Derfor er det vigtigt, at du holder særligt omgivelserne i og omkring sengen rene, så du holder husstøvmiderne for døren.
Sengen bliver hurtigt én stor bakteriebombe. Derfor er det ikke blot nødvendigt at vaske dit sengetøj og lagner, men også selve dyne og pude behøver en tur i vaskemaskinen fire gange om året. Derudover kan det også være en god idé at banke dyne og pude en gang om ugen - eller hænge dem ud af vinduet eller på altanen, så de kan blive luftet.
Andre ting der er gode at vide, når du skal vaske dit sengetøj
- Hvis dit sengetøj eller lagen er hvidt, skal du helst vaske det i en hvidvask, for at holde på de hvide toner, så det står så skarpt som muligt - uden at blive misfarvet.
- Prøv ikke at overfylde vaskemaskinen med sengetøj - det er nemlig vigtigt at skabe ordentlig plads, så sæben kan fordele sig jævnt. På den måde skaber du de bedste forudsætninger for at dit snavsede vasketøj bliver helt rent.
- Når du doserer vaskemiddel, skal du også have fokus på at mængderne er korrekte. Overdosering leder til meget overskudssæbe. Det kan gøre sengetøjet stift og ubehageligt - og så kan det også sætte sig i maskinen, som kan lede til bakteriedannelse og lugt.
- Det meste sengetøj tåler hverken at blive bleget eller udsat for kemisk rens.
- Hvis sengetøjet er udstyret med lynlås, er det vigtigt, at det vendes på vrangen, når det vaskes. Du skal også helst lukke dynen med lynlåsen. Du kan nemlig risikere at lynlåsen går i stykker, og så mister den sin funktion.
- Generelt er det en god idé at vaske med vrangen ud - det holder nemlig farverne ved lige.
- Har sengetøjet knapper kan det også være en god idé at lukke knapperne i. Så vikler sengetøjet sig nemlig ikke ind i sig selv eller andet tekstil, og er meget lettere at hænge til tørre.
- Hvis du gerne vil have, at sengetøjet skal fremstå så pænt og jævnt som muligt, kan du med fordel strække sengetøjet ud, mens det endnu er fugtigt. På den måde sikrer du dig, at bomuldssengetøjet sætter sig i den korrekte facon.
- Når sengetøjet er rent og tørt, er det vigtigt at opbevare det korrekt for
at opretholde dets friskhed og kvalitet. Fold sengetøjet omhyggeligt og opbevar det i et rent og tørt skab eller skuffe. Undgå at placere det i direkte sollys eller i nærheden af fugtige områder, da dette kan føre til mug eller lugtproblemer.
Vi anbefaler, at du lader dit sengetøj lufttørre fremfor at tørretumble det. Sådan sparrer du på energien samtidig med at tørretumbling vil slide på sengetøjets fibre.
Leder du efter alternativer til konventionelt vaskemiddel, er vores 100% økologiske sæbebær fra Nepal en mulighed.
Hvis du alligevel gerne vil tørretumble, kan du forkorte tørretiden med op til 50% ved brug af tørrebolde i uld. Tørreboldene er et alternativ til skyllemiddel - og hvis du godt kunne tænke dig en mild, skøn duft, kan du vælge at dryppe boldene med en naturlig vaskeduft.